28. dec. 2010

Chicago i december

Fra d. 26 til d. 27 december var jeg i Chicago med Zack og hans forældre. Det var en rigtig god tur - og Chicago er bare så flot. Vi tog afsted omkring kl. 10. Det tager ca. 2 timer at køre til Chicago. Da vi ankom spiste vi lidt frokost, og så kørte vi down town Chicago og stod på skøjter. Efterfølgende tog vi hen til vores hotel hvilket var i midten af byen, så der var ikke lang til noget som helst. Vi tog en lille lur, og så tv. The Packers spillede, så det var vi nød til at se noget af... Før vi tog ud og spiste tog vi til Lincoln park hvor der var et kæmpe lys show - det var rigtig flot.
I går, d. 27, tog vi til Navy Pier og efterfølgende til en rigtig høj bygning ved navn John Hancock eller sådan noget. Der var en rigtig god udsigt. Og så var det frokost tid og vi spiste ved et, efter sigende, verdens berømt sted ved navn Billy Goat Tavern & Grill. De har de bedste cheeseburgers - yummi! Så tog vi ud og shoppede. Jeg købte ikke det helt store, jeg kan ikke li' at shoppe når jeg har en dreng i hælene haha. Zack fik heller ikke noget, men han blev dog klippet, så nu er han brun og korthåret... så nu er den gyselige gule farve væk!

Uh uh det skal lige siges at alle, eller nogle få, havde de samme gummistøvler som jeg har - de der Hunter gummistøvler. Danmark er på forkant med moden i Amerika. For det ser ud til at de først lige at begyndt at komme frem herovre.

26. dec. 2010

Glædelig AMERIKANSK jul


December har ikke været helt nem... den har været underlig uden min familie og venner. Men ud over det har den ikke været helt ringe. Vi har haft en masse sne, men har dog ikke haft snefri fra skole. d. 17 december fik jeg juleferie og jeg har lavet alle mulige ting. Jeg har været en del sammen med Zack. Og her den anden dag var det Carlys fødselsdag, så vi tog til Rockford og shoppede. Da vi kom hjem den dag tog vi til team dinner hvor vi blev og overnattede. Næst morgen tog vi alle ud og kælkede. Det var en rigtig god dag. Juleaftens dag startede rigtig godt, alle var i et dejligt humør og julestemningen var endelig begyndt at komme hos mig. Men så kom Andrea hjem og fortalte at hun og Mit ville være sammen med deres far julemorgen (d. 25) og Denise blev rigtig, rigtig sur, for det vidste hun ikke noget om. Alle 3 råbte af hianden, Andrea og Denise græd og Denise ringede til sin eksmand og skældte lidt ud på ham, Denise var bange for at skulle sidde julemorgen for sig selv. På vej op til Denises mor og far sagde hun ikke et ord. Og jeg havde det lidt som om julen var ødelagt, og tænkte på hvor god en jul jeg ville havde haft hvis jeg var i Danmark. Men jeg tænker at det der med en nyskilt familie ikke er helt nemt... Aftenen endte rimelig god, dog var der stadig lidt surhed i luften, men det var ikke så slemt.
D. 25 brugte jeg sammen med Zack og hans familie, for jeg havde ikke lyst til at tage med Andrea og Mit hen til deres far, og jeg ville heller ikke med Denise og hendes kæreste, så jeg var sammen med Zack, hvilket jeg var ganske tilfreds med.
Vi startede morgenen med at pakke gaver op, og jeg fik faktisk rigtig meget fra Kathy og Dan, bl.a. 2 rugbrød, itunes gavekort og en dag på ski med Zack og nogle andre ting. Af Zack fik jeg nogle rigtig flotte øreringe. Efter alle pakkerne var åbnet satte vi os til bords og spiste brunch. Efter brunch gik vi bare og hyggede og spillede spil, og kikkede på vores nye gaver. Vi spillede bl.a. Wii for der var en der fik et dansespil. Det kan godt anbefales! Det er super sjovt, og hårdt. Men jeg tror at der er noget galt, for Zack vandt over alle, og han er en forfærdelig danser! Alle drengene var faktisk rigtig gode.... Noget må der være galt. Til aftensmad fik vi and, for jeg fortalte om at min familie plejere at spise and til jul... og Dan gør meget ud af at prøve at finde danske ting. Så selvfølgelig var det også en dansk opskrift han gik efter... Det kan godt blive lidt for meget. Men han mener det bare godt og det er rigtig sødt af ham.
Selvom min amerikanske jul var god, så kan jeg ikke vente med at komme hjem og ha' en rigtig dansk, dejlig jul med flæskesteg og brunkartofler - yummi

21. dec. 2010

Og turen går til....

Her til aften, efter jeg kom hjem fra en basketball kamp (ja de spiller sgu også i juleferien!!) åbnede jeg min mail og fik den glædelige nyhed at jeg sten sikkert skal til Hawaii! De har nok mennesker til at fylde turen op. Det er helt vildt spændende, og det blivet rimelig vildt. Jeg for flere ting at vide efterhånden som denne måned går. Jeg glæder mig i hvert fald :)
ALOHA HAWAII

Og lige en lille ting. For noget tid siden spurgte Zacks far, Dan, om æbleskiver, og spurgte om det var særlig dansk. Jeg svarede tilbage at det var det, men man behøvede en speciel pande til det, og efter det tænkte jeg ikke mere over det. Så i forgårs spiste jeg henne ved dem, og efter aftensmaden sagde hans forældre, gå i bare nedenunder, og vi vil prøve at skynde os med desserten. Jeg havde ingen ide om hvad det var, og jeg spurgte endda Zack og han sagde at han ikke kunne sige hvad det var. Jeg tænkte ikke videre over det, og pludselig kommer de gående ned af trappen med hjemmelavet æbleskiver. Er det ikke bare sødt af dem? De havde puttet syltetøj inden i dem, og de var rigtig gode :) De er så søde mod mig!

18. dec. 2010

Juleferie!

Jaaaa den længe ventede ferie er endelig ankommet. Imens Danmark har haft vinterferie har jeg gået i skole.... det eneste ferie jeg har haft siden sommerferien var thanksgiving break, og det var altså kun 2 dage! Men nu er juleferien her endelig, og jeg skal først i skole igen d. 3 januar. Jeg har en masse planer i juleferien, så jeg skulle ikke så gerne komme til at kede mig. Torsdagen før juleferien havde jeg en test i amerikansk historie... BAAH jeg kan virkelig ikke li' det fag! MEN denne gang dumpede jeg ikke - jeg fik ikke et F. Jeg fik godt nok D, hvilket heller ikke er særlig godt, men jeg vælger at se positivt på det og tænke at det går det rigtige vej. Måske for jeg et C næste gang haha. Men det ser vist ud til at jeg er den eneste der vælger at se positivt på det, for jeg fortalte min værtsmor at jeg ikke havde dumpet min test, og hun var ikke særlig imponeret over det haha Ikke at hun var sur eller noget, men hun delte ikke min begestring. Torsdag aften havde jeg et lille uheld med Andreas dumme kat. Jeg sad og aede den og vi havde det rigtig hyggeligt. Pludselig vælger hun at vise mig sine tænder, og sætte sin kløer i mit ansigt. Så nu har jeg tre striber på min højre kind. Jeg ligner lidt en indianer...
Jeg har ikke rigtig hørt så meget fra min Hawaii tur. De mangler stadig mennesker før turen bliver til noget, men jeg krydser fingre, for jeg vil så gerne afsted! En lille ferie efter eksamen i januar ville ikke være helt dårlig.

6. dec. 2010

Søndags julehygge i Amerika


Søndag tog Denise hen til sin kæreste i Wisconsin, så Andrea, Jarrett (hans kældenavn er Mit) og jeg har været alene hjemme hele dagen. Mig og Andrea byggede en snemand og bagefter lavede vi jule småkager. Denise kommer hjem i morgen.

Forresten så fik min veninde Chelsea sit kørekort i fredags - hun er lige så gammel som mig!
- Glædelig 2. advent Danmark!

2. dec. 2010

Jeg vil godt indrømme at savner lille Danmark

Jeg savner folkeskolen, jeg savner min mor og bonusfar og min far og bonusmor og min to små søskende, jeg savner alle mine bedsteforældre, rettere sagt jeg savner min familie, jeg savner alle mine danske venner, jeg savner at være god i skolen, jeg savner at kunne snakke et sprog flydende og at ingen laver grin med min danske, modbydelige accent, jeg savner dansk jul med alle de danske traditioner (og det er kun 1. december), jeg savner at havde et rigtig træ i stuen hvilket også betyder at jeg savner duften af grantræ, jeg savner en leverpostejsmad med agurk, jeg savner at kunne forstå hvad alle snakker om, jeg savner dansk offentlig transport, jeg savner sund mad, jeg savner alle mine gamle kollegaer, jeg savner at se den nye sæson af Top Model med min mor, jeg savner at cykle, jeg savner at mit hus er pyntet op til jul med bare en anelse stil, jeg savner at høre 80'er musik med min veninde Nanna, jeg savner at havde et grineflip hver eneste dag i skolen, jeg savner mine Angulus vinterstøvler, jeg savner dansk mode, jeg savner at sige ordet hyggeligt, jeg savner at være normal. Rettere sagt, min dag har ikke været helt så god... OKAY så slem har den hellere ikke været, og livet herovre er dejligt og fantastisk. Faktisk at det begyndt at sne herovre, i går faldt den første sne. Jeg var til en basketballkamp med min veninde Kalie og vores jv team vandt. Jeg har næsten sendt mine papir afsted så jeg kan tage til Hawaii i januar. De eneste grunde til at jeg havde en dårlig dag er at skolen er svær, og at jeg hader, hader at være nød til at koncentrere mig mere i skolen, og bruge mere tid på lektier end jeg normal skal. Og jeg kan ikke li' at vaere usikker paa et emne, specielt ikke naar jeg ved at jeg skal op i det til eksamen i januar og naar aaret ender. Og jeg har indset at december bliver sværere end jeg troede, alle min families juletraditioner, pakkelege, julekalendere, julefrokoster, konkurrence om hvem der vinder flest penge på skrabbekalenderen, vælte på cyklen i snevejret og alt andet. Det jeg nok kommer mest til at savne er min mormors julemad juleaften.
MEN i skal ikke havde alt for ondt af mig (kun en lille smule) for jeg sidder ikke er og græder eller noget, og jeg har bare en lille smule hjemve - intet slemt. Faktisk har jeg det jo rigtig godt, jeg er placeret i en kæmpe, behagelig stol med min hjemstrikket sweater, som min mormor har sendt til mig , på og min elskede computer i skødet og mine ekstra kilo varmer min krop. Jeg klager ikke, og HEY jeg er i America og har snart været her i 4 måneder! - WAUW hvor heldig er jeg lige? Rimelig heldig og jeg sætter skam også pris på det kan jeg godt fortælle jer.

Oh forresten så fik jeg jo rigtig Thanksgiving mad den anden dag, og jeg kan godt fortælle jer at det var godt. Yummi! Zacks mor ved hvordan man laver mad - og hans familie er bare SÅ søde mod mig.

28. nov. 2010

State Champs 2010


Hvor er jeg glad og taknemlig for at være placeret på Le-Win high school. Denne weekend har været en weekend jeg aldrig vil glemme, en weekend fyldt med oplevelser - vilde og urealistiske oplevelser jeg aldrig i mit liv havde troet jeg ville opleve!

Torsdag var det Thanksgiving. Men fordi at Andrea skulle med cheerleader bussen kl. 13:30 og Zacks forældre kom og hentede mig 12:30, holdte vi Thanksgiving om formiddagen. Fordi min familie ikke er så gode i køkkenet fik vi ikke kalkun, men skinke (det er åbenbart nemmere at lave) maden var fin nok, ikke lige det bedste i verden, men okay god. Efter vi havde spist, kom Zacks forældre og hentede mig, vi havde en 4 timers lang køretur foran os. Da vi ankom spiste vi sammen med en masse andre fodboldforældre. Og omkring kl. 19 tog vi hen til fodboldspillernes hotel og lykkeønskede dem. Næsten morgen kom Alyssa, Zacks søster, og vi kørte hen til Champaign Stadium hvor fodboldkampen var. Under fodboldkampen sad jeg sammen med Chelsea og Carly ligesom jeg har gjort alle de andre kampe. Fodboldspillerne kom ind og folk heppede og skreg! Der var nok 3000 - 5000 tilskuere på hver side.

Kampen gik SUPER, efter 2 minutter havde vi allerede scoret 2 touch downs. Zack er lidt ny på varsity holdet, så han spiller ikke så meget, men i denne kamp fik han lov til at spille en del under 4. quarter, så det er jeg glad for. Kampen blev bedre og bedre og vi vandt ikke bare, vi smadrede dem 47 - 14! Og det skal lige siges at Tuscola (holdet vi spillede imod) har været til stat op til flere gange, og vundet 1 eller 2 gange. Efter kampen kørte jeg med Kathy og Dan (Zacks forældre) hjem. 20 minutter før vi var hjemme stoppede vi og ventede på bussen med alle spillerne. Da bussen kørte forbi var der hundredevis af biler der kørte efter bussen, og selvfølgelig skulle vi også køre bag bussen. Bilerne dyttede og slog deres "nødsignal" lys til. Det var mørkt udenfor så man kunne rigtig se alle lysene. Foran bussen var der politibiler og senere kom der brandbiler som slog deres lys til. Der var nok 40 brandbiler! Da vi kom tættere på byen var der flere biler der ventede på bussen. Jeg overdriver ikke, jeg er rimelig sikker på at der var omkring 1000 biler. Efter at havde kørt rundt i byen (hvilket ikke tog lang tid, for Lena er ikke særlig stor) kørte vi hen til skolen, hvor der var en pepassemble. Halvdelen af Lena var inde den lille gymnastiksal. Vi klappede og råbte, og folk var i et fantastisk humør. Det er jo første gang Le-Win high school har vundet statsmesterskabet. Efter et lille stykke tid, kom spillerne ind og folk heppede og skreg, det var HELT fantastisk - WAUW. De blev næsten behandlet som professionelle spillere. Under pepassemblen holdte de forskellige trænere tale, de fire kaptajner på skolen holdte tale, og skoleinspektøren. Det varede omkring 2 timer. Efter pepassemblen blev der taget en masse billeder med trofæet og så kørte vi til Coachs hvor der var prop fyldt med mennesker. Det var en VILD aften, jeg har aldrig oplevet noget lignende! Og jeg kunne aldrig havde ønsket mig en bedre Thanksgiving!

Lørdag stod jeg tidligt op, jeg skulle med bussen kl. 8:45, der var en basketballkamp som jeg skulle cheere til. Vi spillede to kampe den dag, en kl. 11 og en anden kl. 16. I mellem tiden spiste vi Subway. Vi vandt begge kampe, så denne Thanksgivngbreak har været rigtig god mht. sport. Jeg var først hjemme kl. 18:30 og jeg tog over til Zack efter kampen hvor vi begge faldt i søvn. Det var så min lørdag, ikke helt som denne ville havde været i Danmark.
I dag, søndag, holder Zacks familie Thanksgiving. Så i dag oplever jeg nok en helt rigtig Thanksgiving med kalkun og hele muligvitten.

Forresten så går vægten den forkerte vej! Jeg har taget 9 pound på de sidste 3 måneder. Jeg har ikke lyst til at vide hvor meget det er i kilo. Men hvis man regner lidt på det, så tager jeg ca. 3 pound på hver måned. 3 gange 10 = 30 pound. 30 POUND!!!

25. nov. 2010

Mall of America













Jeg undskylder mange gange for min langsomme opdatering fra mit liv her i Illinois, men jeg har bare haft så travlt (rettere sagt første prioriteret alt andet end a blogge) Men sidste weekend tog jeg med ICES til Mall of America. Det var KÆMPE! Fredag efter practice tog jeg med Joan, min områdesrepræsentant, til en anden områderepræsentants hjem hvor jeg overnattede med nogle andre udvekslingstuderende. Lørdag morgen stod vi op kl 04 for at tage bussen med alle de andre udvekslingstuderende kl. 5. Vi var omkring 50 i alt. Vi ankom til Minnesota, hvor Mall of America er, omkring kl. 12 og derefter shoppede og shoppede og shoppede vi til kl. 17 hvor vi tog bussen til vores hotel. På hotellet fik vi at vide hvor vi skulle sove. Jeg sov på værelse med to piger; Catharina fra Tyskland der bor 20 minutter fra mig, og Freja fra Danmark. Kl. 18 tog vi tilbage til centeret hvor vi shoppede til kl. 21.
Næste morgen tog vi først til Wallmart, jeg ved ikke hvorfor, for Wallmart er ikke så specielt - alle har været der. Men efter Wallmart tog vil tilbage til centeret og shoppede til kl. 14 og så gik turen hjemad. Mall of America er SÅ stort. Der er forlystelser der og et aquarium i "kælderen", der er en million butikker, og jeg fik da også brugt en del penge ... meeeen nu har jeg også snart fået fyldt mine skuffer op i min kommode.
Lørdag imens jeg var i centerede fik jeg en sms fra Zack som fortalte at de vandt fodboldkampen!! Så det betyder at fredag skal vi spille om statsmesterskabet!
I dag i skolen havde vi en pep assemble (alle bliver samlet i idrætssalen) hvor vi fejrede fodboldspillerne. Det var crazy! Stemningen var helt fantastisk of spillerne blev fejret som stjerner. Alle skreg og klappede af dem. Det var helt vildt.
Nu har jeg weekend fordi det er Thanksgiving break. Torsdag er det Thanksgiving og fredag er kampen, det tager ca. 4 timer at køre derop. Fredag efter kampen er der en anden pep assemble på skolen hvor vi fejre at vi har vundet stat, for selvfølgelig vinder vi. Og lørdag skal jeg holde Thanksgiving med Zacks familie. Det bliver en travl weekend

15. nov. 2010

Just keep winning


Fredag tog jeg med Zack og hans forældre i biografen for at se Due Date, en rigtig sjov og god film.
Lørdag var der fodboldkamp! Det var en udekamp som var en times tid væk. Det var super-duper koldt, heldigvis havde jeg lånt Zacks varme jakke så jeg kunne nogenlunde holde varmen. kampen gik rigtig godt, vi vandt! Så vi har stadig en chance for at blive statsmestre. Efter kampen tog jeg hjem til Zack. Vi var super trætte og faldt i søvn omkring kl 22. Da jeg kom hjem var Andrea faldet i søvn på gulvet. Den kulde havde gjort os alle vildt trætte - så nu er efteråret kommet til Illinois.
Forresten alle billederne er fra kampen.

Næste weekend tager jeg med ICES (min amerikanske organisation) til Mall of America, så jeg kan ikke komme med til fodboldkampen på lørdag. Det er jeg smadder ked af, for der er ikke så store chancer for at vinder, men jeg krydser fingre, for hvor ville det være ærgerligt hvis jeg ikke så den sidste fodboldkamp!
Men jeg glæder mig meget til Mall og America!

7. nov. 2010

WAUW

Wauw, WAuw, WAUw, WAUW! Fik jeg sagt Wauw? For Wauw det er helt vildt! I dag spillede Le-Win mod Dakota. Og Dakota er vores største konkurrenter. Der var mødt ekstremt mange op, og alle var helt vildt nervøse, for hvis vi tabte kampen ville vi være ude af turneringen. Hele publikummet var helt oppe og køre og folk råbte og skreg "Go Panthers" og ringede med deres koklokker. Og fik jeg sagt der var mange mennersker? For det var der. Der var rigtig mange fra Dakota og endnu flere fra Le-Win. Kampen var sådan en stor ting at selv folk fra byer i dette område kom og kikkede. Kampen startede og efter 8 min. scorede Dakota touch down... Så første quarter endte med at vi var bagud 8-0. MEN så kom Le-Win igen og vi scorede touch down, på touch down. Hvergang vi scorede rejste hele publikummet sig op og skreg og dansede rundt. Alle spillerne hoppede op og ned og krammede hinanden efter hver touch down. Det var helt VILDT! En stemning der er helt fantastisk og som jeg slet ikke kan forklare, men jeg prøver så godt jeg kan. Kampen endte 28-8 til The Panthers!! Så vi er stadig med i turneringen. Jeg elsker fodboldsæsonen, og jeg vil ikke havde at den skal ende. I dag var bare CRAZY, det var helt vildt WAUW - slet ikke til at forklare!

2. nov. 2010

Halloween weekend

Fredag...hvad lavede jeg fredag? Jeg var sikker hos Zack.
Lørdag var der fodboldkamp. Fordi Le-Win High Schools fodboldhold er så godt, spiller de playoffs lige nu - det vil sige de spiller om at blive stats-mestre (eller sådan noget) så nu spiller de lørdag eftermiddag i stedet for fredag aften - og heldigvis vandt vi. Jeg sad sammen med Chelsea og Carly, og Cheyanne og Kalie (2 andre piger jeg snakker rigtig godt med) og vi sad og råbte OH YEAH hele tiden. Det var super sjovt, og vi larmede nok mere end varsity cheerleaderne der heppede lol. Om aftenen var jeg henne hos Chelsea med Carly og Cheyanne, og en dreng ved navn Brent. Det var meningen vi skulle se film, men vi endte med at snakke hele aftenen og lavede telefonfnis hvor vi råbte OH YEAH ind i røret. En vældig succesfuld aften og vældig sjov. Jeg var den eneste der sov hos Chelsea og vi lå og snakkede til kl. 3 om natten.
Søndag (selve halloween) tog jeg med Chelsea i kirke, det mindede en del om den danske - boring. Men sjovt med Chelsea. Bagefter hjalp vi Carly med at flytte. Lidt trist at hun ikke bor på samme vej som mig mere. Om aftenen tog jeg hen til Zack. Hans niece og nevø var der. De er omkring samme alder som mine søskende - hvor jeg dog savner dem! Vi gav børn slik som bankede på døren.
Det var ikke helt den amerikanske halloween jeg havde drømt om, men nu mere jeg tænker over det, nu mere indser jeg at det der med klæde ud og ringe på døren for at få slik... det er ikke lige mig. Så det går nok :)

26. okt. 2010

Den sidste fodboldkamp :(

I går aftes var det den sidste fodboldkamp som jeg heppede til. De næste par uger er det playoff og det er kun varsity som hepper til de kampe, og da jeg er en jv var det min sidste kamp igår... Det var en super kamp, vi spillede mod Warren, og vandt 50 - 6 eller sådan noget. Zack spillede ekstremt godt, han lavede 3 touch down, og alle snakkede om ham og fortalte ham hvor godt han klarede det. Så jeg heppede stolt på sidelinjen. Jv har vundet alle deres kampe i denne sæson, så de er undefeated.

25. okt. 2010

Danske pandekager


















I fredags var der hjemmekamp mod Warren - vi vandt. Det var også senior night, så vi fejrede alle seniorne. Efter kampen tog jeg med Carly til Coatches, hvor vi sad sammen med en masse andre, det var rigtig sjovt.
Lørdag brugte jeg en del tid sammen med Zack. Om aftenen tog jeg til en fødselsdagsfest med Andrea hvor vi spiste rigtig god mad.
Søndag tog jeg hen til skolen med Andrea og hendes mormor og morfar for at se Jarrett i en bandkoncert. Derfter tog jeg med mine værtssøskende til Taco Bell - yummi. Jeg kommer til at savne Taco Bell SÅ meget. Det er delicious. Nå men any way da vi kom hjem igen lavede jeg min health report og derefter lavede jeg danske pandekager med Oreo-is. Min værtsfamiliede elskede det, og Jarret sagde at jeg skal lære ham at lave det, så han kan lave det resten af sit liv. Det er dejligt at når man endelig laver noget, at de så ikke synes det er ulækkert. For det er svært at lave mad i denne familie. De er meget kræsne specielt over for grønsager.
I morgen bliver en interessant dag. Zack har bleget hans hår, så nu er han blond. Jeg er ikke helt sikker på at det ser pænt ud, men nu må vi se, er lidt spændt på hvordan det ser ud... Alle jv fodboldspillerne har bleget deres hår, og alle varsity fodboldspillerne har fået en blond hanekam... nogle ser bedre ud med det end andre haha

11. okt. 2010

CHICAGO!!











Så fredag var der kamp igen. Både varsity og Jv vandt. Bagefter kampen tog jeg hjem til Zack, og han spurgte om vi skulle være kærester - så nu har jeg en amerikansk kæreste hihi
Lørdag morgen tog mig og Andrea til Chicago sammen med resten af ICES gruppen. Der var 4 andre danskere med - 1 dreng og 3 piger. En af pigerne var Catharina som jeg var i New York med. Det var rigtig rart at snakke dansk igen, men faktisk også ret så svært. Jeg kunne høre at mine sætninger ikke var helt grammatiske rigtige.




























Nå men da vi endelig kom til Chicago var vi i et akvarium ved navn Shedd Aquirium det var rigtig flot. Derefter tog vi hurtigt til the Hard Rock Cafe, en rimelig kendt cafe - som jeg ikke kender. Om aftenen tog vil til The Medievel Times. Det var en slags borg, hvor man sad i en kæmpe rundkreds og så på nogle ridder opføre et skuespil imens man spiste med sine hænder - det gjorde man jo dengang. Det var meget sjovt at prøve. Derefter tog vi hen til hotellet. Jeg boede på værelse med to nordmænd og Andrea. Næste morgen tog vi til et outlet mall og shoppede. jeg fik brugt en masse penge, så mit budget for denne måned er allerede rimelig stramt, men jeg overlever nok - for hvor tit er det lige at man har muligheden for at shoppe i Amerika? Og jeg skal jo også havde fyldt mine skuffer op i kommoden! Nå men Chicago er FANTASTISK! Det kan helt klart anbefales, ja det kan hele Amerika.
I dag (mandag) har jeg haft fri fra skole, det er Columbus dag og vejret er fantastisk. For to uger siden tænkte jeg "så er efteråret kommet til Lena" men næ nej det er det ikke, hele denne weekend har det været omkring 30 grader! Jeg sidder inden for under the fan og er ved at dø af hede!

7. okt. 2010

Siden sidst..

Der er faktisk sket lidt siden sidst jeg skrev et indlæg. Fredag var der kamp, jeg cheerede ikke pga. det var kun en varsity kamp. Og de vandt. Bagefter tog jeg til Coatchs med Carly og Chelsea. Og derefter hjem til Carly hvor vi sov for sidste gang før hun flytter. Hendes far ejer en restaurant, så om morgenen gik vi hen til hans restaurant og hentede noget morgenmad. Lørdag aften tog jeg hen til Zack og spiste (en aften uden pizza!) sammen med en anden ved navn Sean, for at huske hans navn, tænker jeg altid på Sean Penn. Nå men any way efter vi havde spist tog vi hen til parken her i Lena hvor der kom en skolebus som kørte os ud til The Haunted Barn (dadadadaaam) Det er en slags gammel lade, hvor de har lavet en masse gange og de fleste af gangene er virkelig mørke, nogle så mørke at du ikke kan se en pind! I de fleste af gangene er der uhyggelige mennesker der prøver at gøre en bange. Når man så endelig er kommet udenfor laden, går man lidt rundt i en lille skov, hvor der gemmer sig andre uhyggelige mennesker, og til sidst er der en mand med en falsk motorsav der løber efter en. Jeg er ikke rigtig til uhyggelige ting, men det her var faktisk vildt sjovt - jeg ville ønske vi havde sådan noget i Danmark.
Søndag tog vi til en anden parade, det var den bedste af dem alle. På et tidspunkt stoppede paraden, og den her klovn med et kæmpe hjul trak mig og Andrea ud på vejen, og så trillede han over os. Jeg lægger et billede ud senere. Der var en dommer ved paraden som bedømte bandene, og Le-Win high school kom på en 2. plads, slået af Dakota.
Mandag var der en jv fodboldkamp, så der cheerede jeg. Vi vandt omkring 55-0.
Tirsdag tog jeg i en slags ungdomskirke med Chelsea og Carly. Det var så meget anderledes... på en positiv måde. Der var et band der spillede, der var discolamper, og de legede lidt lege. Og så var der en der holdte et lille foredrag om at være missionær. Nu forstår eg bedre hvorfor folk mere i kirke herovre. Mig og Chelsea grinte hele tiden, for der var en der grinede med griselyde, og så var der en anden der pruttede. Chelsea spurgte også om der er mørke mennesker i Danmark, og om de snakker dansk haha Det var nok den bedste gang jeg har været i kirke.
Alt i alt sker der ikke så lidt herovre på den anden side. I morgen skal jeg blive en ekstra time på skolen, for min karakter i en test i healthclass var D - ups. På lørdag tager jeg til Chicago. Jeg glæder mig rigtig meget.

28. sep. 2010

Homecoming

I sidste uge var det homecoming uge. Og hver dag havde sit eget tema. Mandag var det pyjamas-dag, tirsdag var det nørd-dag, onsdag var det formel-dag, torsdag var det Hawaii-dag, fredag var det sort og guld-dag (skolens farver) Alle dage var jeg klædt nogenlunde ud. Onsdag var der en parade, hvor alle havde bygget en slags fload. Hver årgang laver hver deres. Sophmores var lidt kedelig. Fordi jeg er en udvekslingstudent fik jeg min egen bil. Det var en åben en, Som jeg skulle sidde på, og vinke til folk der sad og kiggede på paraden. Det er lidt små awkward at vinke til folk du ikke kender....
Efter følgende var der volleyballkamp mellem junior- og senior drengene. De var klædt fjollet ud, og kampen var virkelig intens! Seniorne vandt med 2 point. Bagefter skulle junior- og senior pigerne spille amerikansk fodbold. Det var ikke lige så sjovt, for man kunne næsten ikke se noget. Men også der vandt seniorne. Fredag var vi tidligt færdige med timer, og gik hen til gymnastiksalen hvor cheerleaderne stod for underholdning i 2 timer. Først snakkede lederne fra volleyball- og fodboldholdet om hvor glade de er for den støtte der er ved hver kamp. Derefter viste vi vores homecomingroutine (som du kan se ved at kopier denne hjemmeside: http://www.youtube.com/watch?v=e5XKmOUlPMA ) Efter det legede vi nogle forskellige lege. Om aftenen var der kamp, hvor vi vandt igen. I halvlegen viste vi vores dans igen. Det er underligt at en dans vi har arbejdet på i halvanden måned er ovre.
Lørdag var det homecoming. Jeg startede morgenen med at køre med Zack til en sports event i Belleville, Wisconsin. Vi var hjemme igen kl. 13. Kl. 14.30 kom ham og hans forældre for at hente mig. Og vi fik da også taget lidt billeder. Kl. 15 tog vi hen til en i vores gruppe ved navn Adam, for at tage flere billeder. Jeg var i en gruppe med 10 personer. Jeg snakker egentlig ikke særlig meget med nogle fra min gruppe, men det var nu hyggeligt nok. Efter billederne var taget, tog vi hen til skolen, hvor der holdte en limousine som skulle køre os til en restaurant i Rockford (1 times kørsel) Da vi var færdig med at spise kørte vi tilbage til skolen, hvor festen blev holdt. Vi skulle puste i sådan en ting, som viser om vi har drukket. Min gruppe kom hel skindet igennem. Festen sluttede kl. 23. Der var nogle after partys rundt omkring, men pga. min organisations regler om ingen alkohol, tog jeg hjem til Zack med hans ven Ben. Jeg faldte i søvn. Kl. 01 skulle jeg være hjemme, så hans forældre kørte mig hjem. Det var en rigtig god aften.
Jeg kan godt mærke at den danske alkohol-kultur har boret sig lidt ind i huden, for det er nu altså mærkelig at feste og stadig være ved sin fulde fem. Det gør det hele lidt sværere. Det der med at danse, det er altså ikke helt nemt når man er ædru. Men det var nu en god aften alligevel.

Søndag brugte jeg på sofaen i nattøj, for jeg er blevet forkølet. Sådan rigtig forkølet.

Forresten så kan du gøre billederne større ved at klikke på dem. Så kan du bedre se detaljerne, som fx. en bums i mit ansigt som du vil kigge nærmere på.

I dag da jeg åbnede postkassen var der 3 ting til mig! Det varmer så fantastisk dejligt når jeg får sendt et brev eller en lille pakke fra familie og venner. Så tusind tak for det! Jeg savner jer alle og glæder mig til at se jer om ca. 8 måneder.