26. jul. 2010

Visum

I dag har jeg været på den amerikanske ambassade, og det gik vældigt. Det tog kun 1 time og 15 min. Men det var nok fordi jeg havde en tidlig tid... Men hvem ved? Jeg er i hvert fald glad for at det ikke tog særlig lang tid! Heldigvis er jeg hos min far i KBH, så jeg har ikke skulle tage den lange tur fra Sydfyn, bare for at komme på ambassaden.

Ikke nok med det, så har jeg også fået min flybillet sendt over mail. Jeg skal flyve kl. 11:35 d. 10 august og lander i New York kl. 4:50pm!
Så d. 13 august, efter Soft Landing Camp i New York rejser jeg videre. Der skal jeg med flyet til Philadelphia lufthavn kl. 12:14 hvor jeg kun skal vente 1 time, og så kl. 13:45 videre til Chicago lufthavn. Jeg ankommer kl. 14:59 i Chicago!

Det kommer tættere og tættere på. Men jeg er ikke helt ved at indse at jeg skal være væk hjemme fra i så lang tid. Men det skal helt sikkert nok komme!

10. jul. 2010

1 måned!!

I dag er der 1 måned til jeg pakker taskerne og flyver væk fra familie og venner... Eller det vil sige d. 10 august er kun fastsat når jeg har fået min flybillet, sååå datoen kan godt nå og ændre sig. Og datoen falder faktisk ikke helt i god jord, for min farmor fylder 60 den dag, og har inviteret til fødselsdag i Odense zoologiskhave. Men man kan jo ikke både flyve til U.S.A og holder fødselsdag i zoologiskhave. Og jeg er rimelig sikker på at jeg vælger det første!

4. jul. 2010

En familie mere (denne er bare i U.S.A)


I morges blev jeg vækket af Rikke fra Explorius(organisationen jeg rejser med). Hun sagde at hun havde fundet en familie til mig ovre i U.S.A!! Familien hedder Vacval, og består at en enlig far, Mark, og hans 3 døtre Annmarie, 14, Grace, 12 og Sarah, 9. De har en hund og en kat.
Familien bor i staten Illinois, i en lille by ved navn Lena. Byen har ca. 2.900 indbyggere.
De vil gerne have mig derovre omkring d. 12 august, så min afgangsdato bliver d. 10 august. Det er altså bare lige pludselig.
Men jeg glæder mig!