28. nov. 2010

State Champs 2010


Hvor er jeg glad og taknemlig for at være placeret på Le-Win high school. Denne weekend har været en weekend jeg aldrig vil glemme, en weekend fyldt med oplevelser - vilde og urealistiske oplevelser jeg aldrig i mit liv havde troet jeg ville opleve!

Torsdag var det Thanksgiving. Men fordi at Andrea skulle med cheerleader bussen kl. 13:30 og Zacks forældre kom og hentede mig 12:30, holdte vi Thanksgiving om formiddagen. Fordi min familie ikke er så gode i køkkenet fik vi ikke kalkun, men skinke (det er åbenbart nemmere at lave) maden var fin nok, ikke lige det bedste i verden, men okay god. Efter vi havde spist, kom Zacks forældre og hentede mig, vi havde en 4 timers lang køretur foran os. Da vi ankom spiste vi sammen med en masse andre fodboldforældre. Og omkring kl. 19 tog vi hen til fodboldspillernes hotel og lykkeønskede dem. Næsten morgen kom Alyssa, Zacks søster, og vi kørte hen til Champaign Stadium hvor fodboldkampen var. Under fodboldkampen sad jeg sammen med Chelsea og Carly ligesom jeg har gjort alle de andre kampe. Fodboldspillerne kom ind og folk heppede og skreg! Der var nok 3000 - 5000 tilskuere på hver side.

Kampen gik SUPER, efter 2 minutter havde vi allerede scoret 2 touch downs. Zack er lidt ny på varsity holdet, så han spiller ikke så meget, men i denne kamp fik han lov til at spille en del under 4. quarter, så det er jeg glad for. Kampen blev bedre og bedre og vi vandt ikke bare, vi smadrede dem 47 - 14! Og det skal lige siges at Tuscola (holdet vi spillede imod) har været til stat op til flere gange, og vundet 1 eller 2 gange. Efter kampen kørte jeg med Kathy og Dan (Zacks forældre) hjem. 20 minutter før vi var hjemme stoppede vi og ventede på bussen med alle spillerne. Da bussen kørte forbi var der hundredevis af biler der kørte efter bussen, og selvfølgelig skulle vi også køre bag bussen. Bilerne dyttede og slog deres "nødsignal" lys til. Det var mørkt udenfor så man kunne rigtig se alle lysene. Foran bussen var der politibiler og senere kom der brandbiler som slog deres lys til. Der var nok 40 brandbiler! Da vi kom tættere på byen var der flere biler der ventede på bussen. Jeg overdriver ikke, jeg er rimelig sikker på at der var omkring 1000 biler. Efter at havde kørt rundt i byen (hvilket ikke tog lang tid, for Lena er ikke særlig stor) kørte vi hen til skolen, hvor der var en pepassemble. Halvdelen af Lena var inde den lille gymnastiksal. Vi klappede og råbte, og folk var i et fantastisk humør. Det er jo første gang Le-Win high school har vundet statsmesterskabet. Efter et lille stykke tid, kom spillerne ind og folk heppede og skreg, det var HELT fantastisk - WAUW. De blev næsten behandlet som professionelle spillere. Under pepassemblen holdte de forskellige trænere tale, de fire kaptajner på skolen holdte tale, og skoleinspektøren. Det varede omkring 2 timer. Efter pepassemblen blev der taget en masse billeder med trofæet og så kørte vi til Coachs hvor der var prop fyldt med mennesker. Det var en VILD aften, jeg har aldrig oplevet noget lignende! Og jeg kunne aldrig havde ønsket mig en bedre Thanksgiving!

Lørdag stod jeg tidligt op, jeg skulle med bussen kl. 8:45, der var en basketballkamp som jeg skulle cheere til. Vi spillede to kampe den dag, en kl. 11 og en anden kl. 16. I mellem tiden spiste vi Subway. Vi vandt begge kampe, så denne Thanksgivngbreak har været rigtig god mht. sport. Jeg var først hjemme kl. 18:30 og jeg tog over til Zack efter kampen hvor vi begge faldt i søvn. Det var så min lørdag, ikke helt som denne ville havde været i Danmark.
I dag, søndag, holder Zacks familie Thanksgiving. Så i dag oplever jeg nok en helt rigtig Thanksgiving med kalkun og hele muligvitten.

Forresten så går vægten den forkerte vej! Jeg har taget 9 pound på de sidste 3 måneder. Jeg har ikke lyst til at vide hvor meget det er i kilo. Men hvis man regner lidt på det, så tager jeg ca. 3 pound på hver måned. 3 gange 10 = 30 pound. 30 POUND!!!

4 kommentarer:

  1. Wow Sille.. Det lyder virkelig som en fantastisk weekend du har haft der! :D
    Ikke lige noget man vil opleve i lille Danmark.
    Og 9 pound er ikke så meget igen kan jeg sige.. Kun små 4 kg.

    Hilsen Nim

    SvarSlet
  2. Det var en rigtig god weekend!! Og nej det ville jeg aldrig have oplevet i Danmark.
    Har du svært ved at læse? Jeg har ikke lyst til at vide hvor meget det er i kilo haha men 4 kilo er jo ingenting lol

    SvarSlet
  3. Sorry! Tænkte måske du vil bilve lidt gladere når du fandt ud af det ikke var så meget igen..

    SvarSlet
  4. Haha ja det er nu ikke så slemt - 4 kilo, det er jo ingenting tihi ;)

    SvarSlet

Du kan sagtens skrive en kommentar selvom du ikke er logget ind. Skriv du bare løs, det er så dejligt at få en kommentar