

D. 25 brugte jeg sammen med Zack og hans familie, for jeg havde ikke lyst til at tage med Andrea og Mit hen til deres far, og jeg ville heller ikke med Denise og hendes kæreste, så jeg var sammen med Zack, hvilket jeg var ganske tilfreds med.
Vi startede morgenen med at pakke gaver op, og jeg fik faktisk rigtig meget fra Kathy og Dan, bl.a. 2 rugbrød, itunes gavekort og en dag på ski med Zack og nogle andre ting. Af Zack fik jeg nogle rigtig flotte øreringe. Efter alle pakkerne var åbnet satte vi os til bords og spiste brunch. Efter brunch gik vi bare og hyggede og spillede spil, og kikkede på vores nye gaver. Vi spillede bl.a. Wii for der var en der fik et dansespil. Det kan godt anbefales! Det er super sjovt, og hårdt. Men jeg tror at der er noget galt, for Zack vandt over alle, og han er en forfærdelig danser! Alle drengene var faktisk rigtig gode.... Noget må der være galt. Til aftensmad fik vi and, for jeg fortalte om at min familie plejere at spise and til jul... og Dan gør meget ud af at prøve at finde danske ting. Så selvfølgelig var det også en dansk opskrift han gik efter... Det kan godt blive lidt for meget. Men han mener det bare godt og det er rigtig sødt af ham.
Selvom min amerikanske jul var god, så kan jeg ikke vente med at komme hjem og ha' en rigtig dansk, dejlig jul med flæskesteg og brunkartofler - yummi
Rockford Time
Odense Time


Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Du kan sagtens skrive en kommentar selvom du ikke er logget ind. Skriv du bare løs, det er så dejligt at få en kommentar