13. aug. 2010

Soft Landing Camp, NYC

Ja så er jeg jo ankommet til New York, og hvor er det bare VILDT! Altså vi bor på et hotel i Newark, som er en lille times kørsel fra New York. Der er 8 danskere med, og 1 million andre fra resten af skandinavien, eller næsten. Vi er ca. 50 udvekslingstuderende i alt.

I går (onsdag d. 11 aug.) har vi været på sightseeing og bl.a. gået og set F.R.I.E.N.D.S huset, Central Park (dog uden at se nogen kendte øvbøv), Fifth Avenue og Times Square. Det er helt vildt! Jeg kan ikke andet end at anbefale New York. Efter kl. 1pm fik vi lov til at tage på fri fod, hvor jeg fulgtes med de 5 danske piger, som er vældig flinke. Vi fik shoppet en del, bl.a. i Forever 21 og i Swatch, hvor jeg købte mig et nyt multi farvet ur.

I dag (torsdag d. 12 aug) så vi bl.a. Wall Street og gik på Brooklyn Bridge og Brooklyn Heights. Vi blev igen I dag sluppet løs kl. 1pm, hvor vi gik rundt og shoppede I Soho og Noho. Vi var bl.a. inden I Holister og Victorias Secret. Og i dag har jeg også indtaget min første amerikanske McD burger. Det var den bedste jeg nogensinde har fået!

Jeg synes det er helt vildt sjovt at tænke på at Danmark er 6-7 timer foran U.S.A, jeg tæller rimelig tit hvad tiden er derhjemme. Fx. lige nu, der er kl. 22:25 herovre, og 04:30 i Danmark. Er det ikke lidt sjovt at tænke på? Det kan også godt være det bare er mig der er sådan lidt wierd. Fnis

Min områdesrepræsentant har fundet mig en velkomst familie. Det er en familie med en pige og en dreng. Pigen er senior og drengen er freshman. Jeg tror at eftersom det er en velkomst familie, så skal jeg ikke bo hos dem resten af året. Tingene omkring værtsfamilie er lidt rodet synes jeg. Det er ikke helt til at overskue.

I morgen skal jeg ud I lufthavnen kl. 7:10am og så går turen til Chicago!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du kan sagtens skrive en kommentar selvom du ikke er logget ind. Skriv du bare løs, det er så dejligt at få en kommentar