12. sep. 2010

FallFestival

Denne weekend har bare været super! Fredag var der fodboldkamp, og vi vandt selvfølgelig. Bagefter tog jeg hjem til Chelsea sammen med Carly, det var nemlig Chelseas fødselsdag. Vi lavede ikke det helt store, vi var utrolig trætte. Næsten morgen skulle vi være inde i byen kl. 11:30am for vi skulle være med i en stor parade, for i denne weekend har det været fallfestival. Det skulle eftersigende være det største der skete i Lena. Det er en lille kind of festival (uden særlig meget musik) som starter om fredagen og ender om lørdagen. Lørdag dag er der en stor parade, og både fredag og lørdag aften er der et lille transportabelt tivoli, med en masse boder. Det er ikke det helt store, men vældig hyggeligt. Nå men i paraden sad nogle af cheerleaderne på brandbiler, mens andre (mig) gik bagefter brandbilerne og delte is ud til dem der sad og kiggede på paraden. Det var faktisk rigtig sjovt, og varmt. Men efter paraden tog jeg hjem, og tog et bad og gjorde mig klar til om aftenen, hvor jeg fulgtes med Carly op til FallFest. Der mødtes vi med Chelsea og nogle andre. Senere på aftenen splittede vi op og jeg fulgtes med Zack og hans venner. Til sidst på aftenen mødtes vi alle sammen og sad og snakkede og hyggede indtil FallFest lukkede. Mig og Chelsea tog hjem til Carly og klokken lidt over midnat tog mig og Chelsea hjem. Vi bor alle 3 på samme vej. Men i næste måned flytter Carly, og det er kun Chelseas far der bor på den samme vej som mig.

Skolen og andre ting
Skolen bliver ikke nemmere. Det er rigtig svært, især amerikansk historie! Jeg er allerede forberedt på at dumpe det fag. Det er utrolig svært for mig at være en af dem der har svært ved at lave mine lektier og være en af de mindre gode i skolen. Jeg hader det! Men på den anden side, så gider jeg heller ikke bruge alt for meget tid på skolen og lektier bare for at få et A+ (den højeste karakter herovre) det er jo ikke karaktererne jeg er herovre for. Efter jeg er startet i skole herovre, er jeg blevet ekstra glad for matematik, det er det eneste fag jeg er sådan okay god i, og det eneste fag hvor man ikke behøver at være rigtig god til engelsk. Så det er rart.
Mit humør går meget op og ned herovre. Jeg har min fantastiske dage, mine gode dage, mine dårlige dage, og mine forfærdelige dage. Fredag er den bedste dag i ugen og hører definitely under en af min fantastiske dage! Mens de forfærdelige dage der vil jeg bare ha' en krammer fra min mama

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du kan sagtens skrive en kommentar selvom du ikke er logget ind. Skriv du bare løs, det er så dejligt at få en kommentar