Bye Lena

Så er jeg hjemme i Danamrk igen og har snart været her en uge. Det er hårdt og jeg har lidt svært ved at finde ud af hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg er lidt lost. Jeg har ikke taget nogle billeder fra lufthavnen da jeg var lidt optaget af at græde. Zack og hans familie og min værtsfamilie og en veninde var ude og sige farvel. Jeg sad i Chicago airport og græd og lignede en eller anden tosse. Og så kom jeg hjem og min familie stod der og tog imod mig med danske flag. Så græd jeg igen. Det var dejligt at se dem igen. Så den dag var en vemodig og god dag. Senere på dagen jeg kom hjem tog jeg en lur og da jeg kom nedenunder stod alle mine venner og familie og sagde surprice!! :) det var dejligt at se dem alle igen.

Nu er jeg så ved at være faldet lidt til. Men føler stadig at jeg mangler noget. Jeg kigger tit på min mobil for lige at se om Zack eller Chelsea har skrevet. Jeg har hørt fra andre at sommeren hvor du kommer hjem er den værste sommer, så nu glæder jeg mig bare til at starte ude på gymnasiet så jeg kan få startet en hverdag igen.

Jeg blogger nok ikke igen i laaang tid nu når min eventyr er ovre. Men jeg starter nok et nyt et engang i fremtiden og så ses vi jo der :) Så på gensyn en anden gang.

Med venlig hilsen

Cecilie